| "Ekstranummer" - mens der drikkes kaffe | |
|
Brede klædefabrik. Vi befinder os ved Mølleåen, hvor dansk industris "vugge" stod. Her på Brede har der været mølleværk i hvert fald siden 1370. Der har været kornmølle, krudtmølle, kobberværk og fra 1831 til 1956 klædefabrik. Herefter overtog Nationalmuseet Brede. Vi ser her nærmest til venstre fabrikantens bolig fra 1795. Den er indrettet med inventar efter en liste over konkursboet fra 1805. Længere nede ser vi de ældste produktionsbygninger fra første halvdel af 1800-tallet. |
|
Når vi går indenfor i parken, ser vi, hvordan Brede er blevet udbygget mod nord gennem tiden. Længst til højre de ældste bygninger, bygget 1832-67. Den murede bygning med tårnet er fra 1890. Tårnet indeholder vandbeholder til Danmarks første automatiske sprinkleranlæg. Endelig helt til venstre er jernbetonbygningerne fra 1907-18. På Brede var der plads nok, så man byggede bare nyt ved siden af det gamle. |
|
Her ser vi ned langs arbejderboligerne "Den lange længe". Omkring år 1900 var Brede et helt lille samfund for sig selv - med skole, asyl, købmand, spisehus, sparekasse, sygekasse, køkkenhave og boliger for arbejderne. |
|
Og her ser vi asylet, der stadig fungerere som Brede Børnehave. |
| Herregården - Hovedgården Fjellerup Østergård, Djursland (bygning nr 25) | |
|
1115. Vi går igennem Hovedgårdens køkkenhave. Den er indrettet, som den så ud omkring år 1900. Gården krævede mange grøntsager: Kål og rodfrugter til tyendet og finere grøntsager til herskabet, fx artiskokker og asparges |
|
Vi går rundt om stuehusets gavl. Læg mærke til de gennemstukne bjælker i facaden mod haven. |
|
1120. Vi kommer ind i bryggerset, hvor julegåsen bliver plukket. |
|
Folkestuen, hvor tyendet spiser. |
|
Herregårdskøkkenet, som gøres levende bl.a. op under jul. |
|
Vi går ud på gårdspladsen og ind i herskabets bolig.
De ældste dele af herregården går tilbage til midten af 1600-tallet. Indretningen er en rekonstruktion af ca 1915. Hovedbygningen blev erhvervet i 1995. Var sidst institution under Århus Amt. |
|
Inde i havestuen nyder vi udsigten til prydhaven.
Inde i herskabets stuer var der malede vægdekorationer, hvoraf fragmenter er bevaret. Læg mærke til husherrens arbejdsværelse med regnskaber og tobaksbord. Læg også mærke til husfruens skrivebord med familiebillederne. |
|
På vej over gårdspladsen ser vi hundehuset. |
|
1130.
Den store herregårdslade er en højremskonstruktion. dvs tagremmene ligger på fritstående
stolper inde i bygningen. I begge sider er der et såkaldt udskud, hvoraf det ene er så
bredt, at man kan køre ind i det - en agerumslade.
Laden er antageligt opført omkring år 1600. |
| Landskabet | |
|
Vi begiver os nu ud i landskabet. Frilandsmuseet søger at få bygningerne til at passe så godt ind i landskabet, som det nu er muligt - den begrænsede plads taget i betragtning. |
|
Vi passerer en gård fra Lønnestak i Vestjylland (bygning nr 30). Den er opført i 1803. |
|
1135. I det fjerne ser vi en gård fra Vemb i Vestjylland (bygning nr 22). Den er opført i 1770'erne. Det er en såkaldt parallelgård, der ligger med gavlene mod den fremherskende vestenvind. |
|
Vi ser en kløpæl for kreaturerne ude på marken. |
| Ejderstedgården (Bygning nr 31) | |
|
Denne gård stammer fra Ejdersted i Sydslesvig (dansk land indtil 1864).
Den er fra marskegnene helt ude mod vest, hvor "Vorherre skabte vandet, og menneskene skabte
landet". Landet er beskyttet af diger. Og gården er yderligere beskyttet ved at være opført
på en jordhøj - et såkaldt varf, der er omgivet af afvandingskanaler. Ydermere er gården høj
- 14 meter til tagryggen. Så i tilfælde af oversvømmelse kunne menneskene søge tilflugt oppe
i taget.
Bygget i 1600 tallet. Indrettet som i begyndelsen af 1800-tallet. Rigdom fra studehandel. |
|
Vi går ind i kostalden (10). og drejer til højre ind til heste og kvier (9).
1. Dagligstue - Dørns
|
|
Vi drejer om hjørnet og kommer til lo og vognport (8). Herfra har vi den imponerende udsigt op i det 14 meter høje tag over laden. |
|
Peselen, der anvendes til opbevaring og fest - og nogle gange som stue om sommeren. |
|
1145. Dørns, der som den opvarmede stue var familiens opholdsrum. |
| Landskabet | |
|
I det fjerne ligger Læsøgården. Populært kaldet Beatleshuset, fordi den har "håret ned i øjnene". Taget er tækket med tang. |
| Stationsbyen eller Andelsbyen |
Frilandsmuseet er nu ved at opbygge en lille stationsby, der skal vise tiden fra 1880 til
1950. Se side 84 i nye vejleder.
Der er planer om at udvide den med bl.a. en jernbanestation (står her i kasser), et mejeri, et frysehus, en telefoncentral, et slagteri, et bageri og et missionshus. |
| Brugsen fra Stadager (Bygning nr 80) | |
|
Vi springer privaten over her - der er en fra samme tid ovre i tømrerværkstedet. Bygningen er opført i 1907. |
|
1150. Butikken viser varesortiment, som det kunne se ud i de fleste brugsforeninger på landet i perioden 1930-50 (dog bortset fra under krigen). Det er ikke originale varer, men efterligninger. Dels kunne man ikke skaffe så mange originale varer (der skal være mange af hver slags), dels skal varer på købmandens hylder se nye ud. |
|
I forsamlingssalen afholdtes der foreningsmøder, danseskole, foredrag og juletræsfester. Brugsens medlemmer kunne leje salen til private fester. Mad og kaffe blev lavet i brugsuddelerens køkken og serveret gennem lemmen. |
|
1155. Vi skal også lige op på loftet og se varelageret og bestyrelseslokalet. |
|
1200. Lagerkælderen. |
|
Petroleumspumpe. Min svigermor, der var i en brugsforening på landet sidst i 1930'erne, har brugt sådan en mange gange. |
| Snedker- tømrer- og hjulmagerværksted Borre (Bygning nr 81) | |
|
Skråt over for Brugsen ligger Snedker- tømrer- og hjulmagerværkstedet fra Borre på Møn.
Man kan nu se konturerne af den planlagte Stationsby med vejen ned gennem byen med
elmasterne.
Bindingsværkshuset er fra 1857, hjulmagerværkstedet er fra 1890, snedkerværkstedet med gavlen ud mod vejen er fra 1905 og lagerbygningen til højre herfor er fra 1921-22. Indretningen i bindingsværkshuset er ca 1920 og maskinsnedkeriet er fra 1930'erne. Maskinsnedkeriet lukkede i 1981 og henstod urørt i ca 20 år, indtil en medarbejder ved Frilandsmuseet tilfældigvis kom forbi, undrede sig over, hvad det mon var for et hus og ringede på. Bortset fra et tykt lag støv, stod værkstedet som om folkene bare var gået til frokost! |
|
Vi går indenfor i boligen. Til venstre ses den "fine stue". Det var almindeligt, at man
havde en "fin stue", der kun blev brugt ved særlige lejligheder, som når der kom gæster.
Jeg kender det også fra mit barndomshjem,. Vi havde en 3 værelses lejlighed til 2 voksne og 4 børn. Vi havde en spisestue, den "fine stue og sovekammeret, hvor alle 6 sov. Til indvielsen af bygningerne her på museet var inviteret den sidste ejer og dennes børn og naboer. Det var morsomt at høre dem sige: "Ja, det var lige nøjagtigt sådan, det så ud!" |
|
Til højre ligger så dagligstuen, som vi går igennem ud til køkken og får et kig ind i sovekammeret. |
|
Fra køkkenet går vi ud til den lille gårdsplads, hvor vi ser vaskehuset. |
|
1205.
Vi får et kig ind i vaskehuset.
Når vi går rundt om vaskehuset, skal vi lige se hjertet i døren (lokum). |
|
Vi går rundt om vaskehuset og gennem den lille gang mellem bygningerne. Til højre kommer vi ind i hjulmagerværkstedet (der mangler lidt høvlspåner på gulvet) |
|
Læg mærke til el-installationerne i loftet i hjulmagerværkstedet. |
|
Hjulmagerværkstedet. |
|
1205. Maskinsnedkeriet drives af en stor elektromotor, der står oppe på loftet. Herfra drives de enkelte maskiner vha remtræk. Den store bloksav, der skærer træstammer op til planker, kører med jævne mellemrum. |
|
Ved siden af den store bloksav saves brænde med rundsav. Læg mærke til den smarte læssemekanisme. |
| Smede- maskinværksted Rynkeby (Bygning nr 83) | |
|
Museet vil ikke genopføre bolig til denne virksomhed. Ved porten nærmest vejen er opstillet maskiner til metaltrykker og gørtler (fremstiller af mindre metalgenstande fx bæltespænder). |
|
Maskinværkstedet set fra vejen. |
|
1210. Et kig ind i maskinværkstedet. |
| Knipleskolen fra Nørre Sejerslev (Bygning nr 33) | |
|
Knipleskolen er fra Nørre Sejerslev i nærheden af Tønder tæt ved den nuværende tyske grænse. Indretningen er midten af 1800-tallet. På disse kanter var kniplinger en vigtig indtægtskilde. |
|
Vi skal lige ind og se skolestuen, hvor småpigerne blev oplært i kniplingens svære kunst. |
| Landskabet | |
|
Vi passerer en gård fra Rømø. Den er bygget omkring 1750. |
|
1220. I skovkanten ligger gården fra Kølvrå på den jyske hede (bygning nr 8) |
| Østjysk landsby | |
|
"Hist hvor vejen slår en bugt" ligger husmand og skomager. |
|
Gå ind ad døren på midten af huset og gå lige til højre for skorstenen. Her ligger skomagerværkstedet. |
|
Pottemagerens hus fra Sorring i Østjylland (bugning nr 43) er opført i 1844. Indretning som i sidste halvdel af 1800 tallet. |
|
Pottemagerens værksted. Pas på hovedet. Alle steder er der hylder under loftet med lervarer til tørring! |
|
1225. Vi ser ned langs ovnen. I den fjerneste ende fyres der. |
|
Dette billede er taget inde fra skorstenen. Vi ser, at ildstedet er adskilt fra kammeret, hvori lervarerne stables op. Røggasserne fra ilden passerer ind igennem denne adskillelse, forbi alle lervarerne og op i skorstenen. |
| Huse fra Sverige |
1230-1235. Slut 1300.
Vi har bygninger fra Sverige af 2 grunde. Dels var Skåne og Halland en del af Danmark indtil
1658 og dels ønskede Frilandsmuseets grundlægger Bernhard Olsen at vise udviklingen fra den
skorstensløse gård, hvor dyr og mennesker levede i samme rum, til den firelængede
sydskandinaviske gård, hvor der er flere ildsteder, og hvor dyr og mennesker lever adskilt.
Frilandsmuseets bygninger fra Sydsverige ligger samlet omkring en åben plads. |
| Gård fra Halland (bygning nr 54) | |
|
Stuehuset til gården fra Halland er den ene af de to ældste bygninger på Frilandsmuseet, der stod i Kongens Have i København fra 1897 indtil 1901, hvor den blev flyttet hertil. Den er opført i 1600-tallet og fremstår her som den så ud i begyndelsen af 1800-tallet. Den lå i en klippefyldt egn ved Kattegatkysten og inde på gårdspladsen kan man også se, at beboelsen ligger højere end de øvrige bygninge. I 1949 kom endelig udhusanlæget til (fra en anden gård). |
|
Bulhus-teknikken ses tydeligt i Hallandsgården. |
|
Hallandsgården har det nok smukkeste ildsted på Frilandsmuseet. |
| Loftsboden fra Småland (bygning nr 57) | |
|
Loftsboden er den anden af de to ældste bygninger på Frilandsmuseet, der stod i
Kongens Have i København indtil 1901.
Loftsboden har hørt til en gård og har været benyttet til opbevaring af forråd. Loftsboden er opført i 1700-tallet. |
| Husmandshus fra Dörröd Skåne (bygning nr 59) | |
|
De ældste dele stammer fra begyndelsen af 1700-tallet. Indretningen viser sidste halvdel af
1800-tallet.
Bindingsværket er spinkelt og overkalket i lighed med det sjællandske. Det var ikke noget at prale af! |
|
Læg mærke til, at spisebordet har en stenplade. Læg også mærke til mindeverset på væggen. |
| Badstue fra Småland (bygning nr 56) | |
|
Badstuen er opført i 1700-tallet. og har hørt til en gård i Gårdsby Sogn. |
| Tvillinggård fra Göinge (bygning nr 55) | |
|
Tvillinggården fra Göinge i Skåne kommer fra et skovrigt område.
Der er benyttet en byggeteknik, vi kalder bulhus. De hvidkalkede dele er beboelserne. De ældste dele er fra slutningen af 1600-tallet. Gården fremstår her som den så ud i 1700-tallet. Læg mærke til de smukke ildsteder i begge beboelserne. |
| Den fynske landsby | |
|
1305.
Her ligger landsbyens huse omkring gadekæret og bystævnet under byens træ.
Der er en sten til hver gårdmand. På bystævnet blev der taget beslutning om sager af fælles
betydning for landsbyen.
Læg mærke til, at her på Fyn er bindingsværket lavet af kraftigt tømmer. Det er trukket op med sort, for her er noget at være stolt af! |
|
Landsbyens smed. |
| Lundagergården (bygning nr 71) | |
|
Lundagergården er opført i første halvdel af 1700-tallet.
Indretningen viser første halvdel af 1800-tallet.
På væggen hænger brandhager til at nedrive stråtaget med i tilfælde af brand. |
|
1310. I porten ser man tydeligt husets specielle sule-konstruktion. Midt i bygningen står en række meget høje stolper - suler - hvorpå der ligger et stykke tømmer - åsen - hvorfra spærene (eller hængeltræerne) hænger ned. |
|
Vi skal lige nå et blik ind på den store gårdsplads. |